Han skrev videre, at siden prostitution er kvindens ældste erhverv er det ikke noget man sådan skal gå ind og ændre på.

Jeg har mange gange gjort rede for, hvorfor jeg ikke synes at køb og salg af sex hører hjemme i hverken et velfærdssamfund eller et tredjeverdensland, og jeg har stadig den holdning, at grundværdier som lighed, retfædighed, menneskerettigheder, demokrati og næstekærlighed ikke er forenelige med sexhandel.

Jeg skrev tilbage til manden, som er dansk, at jeg synes HAN er på linie med den religiøse og underlødige (for nu at bruge hans egne udtryk) praksis der er lagt op til i Afghanistan, hvor Shiamuslimske mænd nu vil have ret til sex med deres kone hver fjerde dag - uanset hvad kvinderne måtte synes eller mene.

Jeg spurgte også, om det er meningen i Danmark, hvis slet ingen vil prostituere sig, at de sociale myndigheder skal stille levende væsener til rådighed for mænds trang til udløsning.

Slutteligt er der god grund til at håbe at mailskriveren IKKE har ret i sine antagelser om mænds behov for udløsning, når man tænker på hvor mange mænd der sidder på verdens mægtigste poster. Tænk hvis de udløser flere krige og rager rundt i ukoncentreret affekt fordi ingen har villet have sex med dem? Mon ikke vi i 2009 bør kunne stole på, at mænd som kvinder, med de sexdrifter de nu engang har, overlever fint uden retten til at købe andre for selv at kunne få udløsning?

Hvis vi skal ungdå disse indsamlinger, kan vi jo begynde med at hæve vores udviklingsbistand, opfylde FNs 2015-mål, og arbejde aktivt for et løft til Afrika.

SF har tre gange fremsat forslag i folketingssalen om at der skal ydes hurtig og effektiv hjælp og støtte til personer, som har prøvet at begå selvmord. Det er utrolig vigtigt med en hurtig indsats indenfor 48 timer. Det er også meget vigtigt at hospitalerne ikke bare sender folk på gaden efter endt behandling, eksempelvis for for stort pilleindtag, beskadiget pulsåre osv.

Kommunerne har en kæmpe forpligtelse i forhold til at yde et godt efterværn for mennesker der har ondt i livet.

Alle dele af samfundet har et ansvar for, at forebygge tendensen til at unge ser selvmord som en vej ud af problemerne.

SF fremsætter gerne forslaget endnu engang, og forhåbentlig snart med større opbakning fra de andre partier i folketinget. 

Jeg er dog bange for, at ingen vil være biskop, hvis man på dén måde skal udstille sig som en anden rockstjerne, eller for den sags skyld politiker, for at blive valgt.

Lad dog kirken selv – og her mener jeg medlemmerne – beslutte hvordan de vil indrette kirken. Folketingspolitikere skal koncentere sig om den politik der vedrører det verdslige samfund, og det vi kan gøre for kirken, er at slippe den fri fra statens hundesnor. Så kan kirken få sin egen forfatning på baggrund af en grundigt forarbejde, udført primært at kirkens egne eksperter, heriblandt menighedsråd og biskopper og såmænd også juristerne i kirkeministreriet.

Demokratisering af folkekirken er en vindersag, men det er og bliver kirkens sag. Og vi kunne måske starte med at gøre noget for at få folk til at interessere sig for valgene til menighedsrådene, fremfor at udhule deres betydning med forslaget fra Ny Alliance.

For hvad bliver det næste? Folke(kirke)afstemning om præsteansættelser?

Vi fik nogle kontrakter i hus for dansk erhvervsliv, som har været hurtige til at få foden indenfor i genopbygningen af det smadrede land, og det må have været det primære mål for regeringen. Kontraktpolitiken er overholdt, siger Fogh hele tiden. Jeg troede vi gik i krig i Irak for at indføre demokrati, men det er ikke overholdt – der er ikke noget reelt demokrati i Irak. Derfor må kontrakten have gået på noget andet: nemlig gunstige muligheder for nogle bestemte danske erhvervsvirksomheder, og det på bekostning af adskillige menneskeliv.

Og jo – jeg er også glad for at Saddam er væk, men jeg synes ikke man kan gå i krig på et smalt flertal i det danske folketing – udenom internationale fællesskaber som FN og NATO. Må det ALDRIG ske igen, og lad os så få dén undersøgelse.

Det er det letteste i verden at indføre en statsskole, hvor det fra centralt hold besluttes hvad der skal ske på hver eneste folkeskole landet over. Det er nemt at fratage læreren retten til selv at tilrettelægge undervisningen, og metoden til hvordan læringen skal foregå. Men resultatet bliver derefter:

Viden på samlebånd, konkurrencementalitet, skoletræthed, nederlagsfølelse for de svageste, lærere der mister lysten til jobbet, stress, følelsen af overvågning og tilsidesættelse af de forældrevalgte bestyrelsers kompetencer til at beslutte skolens linje og udvikling.

 Jeg ønsker mig at gå helt tilbage “ad fontes” – til kilderne. Til Grundtvig, og skole for livet. Til oplysning, dannelse og det hele menneske. Til fortælling og det at vise undere, dvs. undervise. Til en decentral folkeskole, hvor lærere, forældre, ledelse og elever i fællesskab finder ud af, hvordan præcis VORES skole skal være. Så kan dem i nabobyen finde ud af, hvordan deres skole skal være – med nogle andre lærere, forældre, ledere og børn.

Er dét synspunkt udtryk for pladder-romantik? Næh, det er såmænd den folkeskole der har bibragt Danmark den velstand og velfærd og det folkestyre som vi bryster os af i hele verden. Lad nu ikke statsskole-centralisterne – og DF – smide det hele ud med badevandet!

Ens hjem er ens trygge base, hvor bamserne står på hylden, hvor ens seng og ens legetøjsbiler står parkeret henne under vinduet, og hvor mor og far sidder inde i stuen og ser tv, når man selv putter under dynen.

Hvad er dem dybere mening med at lade de sociale problemer og fattigdommen gå i arv fra forældre til børn, fordi man som samfund ikke føler sig forpligtet til at undgå – 100% undgå – fattige børn, der oplever at familien sættes på gaden – og det endda op til flere gange!

Venstres nykronede socialminister Karen Jespersen virker ragende utroværdig, når hun påstår hun vil gøre noget. Hun var socialminister i 90´erne og gjorde ikke det mindste for at bryde negativ social arv, selv om hun havde alle chancer. Nu har hun chancen igen, og står bare og skingrer, lige som Claus Hjort, og Eva Kjer før hende, at “det skal kunne betale sig at arbejde”. Og derfor vil Venstre hellere holde folk i fattigdom med et kontanthjælpsloft, end at hæve de laveste lønninger – eller at fjerne bundskatten for eksempel. 

Jeg er målløs over de seneste opgørelser over børn som vokser op i fattigdom i Danmark, og jeg tror at vi skal være glade fo,r at Karen Jespersen er hvor hun er. – Venstre taber terræn, og vi får en SOCIAL minister til at tage vare på disse børn efter valget - han hedder Villy Søvndal, håber jeg. 

I Danmark er det fuldt lovligt at købe et andet menneske til sex. Man må ikke købe sig til sex med én som er tvunget, så kan man nemlig dømmes efter voldtægtparagraffen. Det sker godt nok så godt som aldrig, selv om man ved, at der er et antal handlede kvinder i Danmark, som bliver udnyttet på alle måder af kyniske bagmænd.

Hvad så hvis det er en dansk kvinde man køber? Eller en ung fyr på et gadehjørne man køber til sex? Er det så ikke i orden? Jo, rent lovgivningsmæssigt er det helt i orden og det FATTER JEG BARE IKKE!

Man ved at folk der sælger sig til sex stort set altid gør det for at skaffe penge. Desuden ved man at mennesker i prostitution ofte lider overlast, har sociale problemer, må lyve for omgivelserne, og er udsat for stor risiko for overfald, voldtægt, røveri osv. En vigtig skadevirkning af længere tid i prostitution er posttramatisk stress-syndrom, og desuden tab af sin egen seksualitet.

Hvorfor skal vi bare stiltiende se på, at mennesker går til grunde fordi samfundet ikke formår at stable tilstrækkelig hjælp på benene?

Nu har Præsteinitiativet i folkekirken talt imod regeringens flygtningepolitik, og biskopperne (de fleste af dem) har talt for mangfoldighed og åbenhed overfor omverdenen. Jeg savner en kirkelig – ikke moralsk men menneskeligt baseret – stillingtagen til, at man uden videre kan købe andre til sex i dette land.

Man siger at et menneske har lært halvdelen af alt hvad det lærer livet igennem når det er 6 år.

Men sikkert er det, at et barn skal trives og være trygt, have sund mad og søvn, og frem for alt have lyst til at lære. Et barn lærer gennem leg, og når mange børn skal være sammen på et relativt lille areal, kræver det synlige og nærværende voksne, der kan lære børnene socialt samspil, skabe optimale rammer og bære ansvaret for den læring gennem leg der finder sted.

Derfor er det også så vigtigt, at de pædagoger og pædagogmedhjælpere der er ansat i vores daginstitutioner har optimale arbejdsvilkår. Det vil sige god løn, tilstrækkelig normering – max. 4 børn pr. voksen i daginstitution og max. 6 børn pr. voksen i børnehaver.

De voksne skal bruge deres tid på pædagogiske tiltag, på at lade ungerne udvikle sig, og på at hjælpe børn der eventuelt har brug for ekstra støtte.

De ansatte har derimod ikke brug for at skulle dokumentere alt hvad de siger og gør i diverse skrivelser og rapporter, så tiden går fra kerneopgaven: omsorg for børnene.

Og børnene har ikke behov for at blive målt og vejet, som det sker i erhvervslivet. Børn er børn, og skal have lov at lege og at udvikle sig i eget tempo – uden forhippede voksne der hepper på sidelinjen.

Derfor er det også rigtig godt, at regeringen ikke nåede at gennemføre forslaget om at gøre børnehaveklassen til 1. klasse, med skemalagt dansk og matematik, for Peter på 6 år der har krudt i rumpen og Lise på 5 år, som er så genert at hun helst bare vil lege lidt mere med dukkerne i dukkekrogen. 

Vi bliver ældre og ældre, men barndommen skrumper ind. Det er en tendens vi klart skal modvirke. Lad de små børn lege sig gennem livet – i det mindste gennem barnelivet.

Peter på 6 år, som ifølge børnehaven ikke er skoleklar, skal