Her i Danmark er der mange som enten ikke må se deres børn eller deres ene forælder – alene fordi den anden forælder (typisk moderen) har sørget for at det er sådan. Loven skulle hjælpe børn og forældre – men i praksis er sagen en anden. Vil en moder ikke have at børn og far ser hinanden, forhindrer hun blot samvær i så lang tid at når sagen endelig kommer i en retssag, taber far og børn da det nu vurderes at børnene er faldet til i nye omgivelser.

Mere end hver 3. ægteskab ender i skilsmisse. Mange flere forhold brydes. Hvorfor skal det i Danmark gå ud over børn og fære når mor ikke synes om far? På sigt ikke alene ødelægger det folk, “arven” gives videre til de næste børn…

Vi fra venstrefløjen og omegn der tror på at det vil være uklogt og skadeligt at kriminalisere prostitutionskunder skal vel også have folketingsemner at stemme på. Spørg derfor din kandidat – der er megen kontaktinfo på partiernes hjemmesider.

Og her er en liste over, hvad jeg har kunnet nå at finde ud af: Radikale er for forbud mod at være kunde hos handlede kvinder, men ikke generelt mod at være kunde i andre sammenhænge. Mikkel Sarbo (Kbh.) går ind for en licensordning, der giver prostituerede ordnede forhold. Mia Nygaard (Kbh.) går ind for at undersøge de komplekse forhold yderligere. Rune Heiberg (Kbh.) går ind for lovlighed af frivilligt salg af sex. Socialdemokratiet taler ikke om nye forbud, men om anti-kampagner over for kunder og i skoler og om øget indsats mod kriminalitet. SF har en vedtagelse om at arbejde for kriminalisering af kunder – Balder Mørk Andersen (Kbh.) og Pernille Vigsø Bagge (Himmerland) er ivrige fortalere. Morten Lund (Kbh.) er dog imod. Enhedslisten har vedtaget at arbejde for at kriminalisere, men på betingelse af at de sociale problemer først løses. Følgende fra Enhedslisten er direkte imod et forbud: Allan Mylius Thomsen og Bo Sandberg (Kbh.), Niklas Zenius Jespersen (Gentofte), Ole Krarup (Fredensborg), Jesper Kiel (Svendborg), Allan Berg Mortensen (Helsingør), Lene Junker (Odense Vest), Bruno Jerup (Næstved), Peder Hvelplund (Hjørring), Torben A.Hansen (Ikast), Jon Rostgaard Boisen (Hedensted), Jørgen Randløv Madsen (Holbæk).

Konklusionen synes at være, at SF nok er det parti som er mest negativt, bla. fordi linjen er for et ubetinget forbud, mens der især i de andre nævnte partier er en del nuancerede holdninger og forskellige muligheder for forbudskritiske vælgere.

med venlig hilsen,
Carl Bergstrøm-Nielsen

Flemming

Der er i øjeblikket en offentlig debat om prostitution. Debatten er fokuseret på, om prostitutionskunder skal kriminaliseres, og desværre ikke på hvordan, de reelle og store problemer, der i dag er knyttet til prostitution, kan løses – eller i hvert fald afhjælpes. Det er sjældent, at de prostituerede kommer til orde i debatten, og det vil vi gerne med dette indlæg råde bod på.
Vores udgangspunkt er, at vi ikke ønsker nogen form for generel kriminalisering, men at vi samtidig er helt på det rene med, at der er forhold inden for prostitutionsbranchen (f.eks. kvindehandel), der er fuldstændig uacceptable. I stedet for en generel kriminalisering ønsker vi politiske tiltag, der kan fjerne de uacceptable forhold, således at det kun er kvinder, der finder sig til rette med jobbet, der udøver prostitution.

Muligvis har der i menneskehedens urtid eksisteret samfund, hvor der ikke fandtes prostitution. Men i hele den historiske tid, vi kender til, har der eksisteret prostitution. Prostitution kan forbydes, men ikke afskaffes.

Vi ser tre problemfelter i forbindelse med prostitution, som den udøves i dag: Kvindehandel, narko-prostitution, samt de kvinder, der ganske vist selv har valg at arbejde som prostituerede, men som trives dårligt hermed, og som har svært ved af egen kraft at komme ud af deres situation.

Tilbage er der den gruppe af prostituerede kvinder, der selv har valgt at arbejde som prostituerede, og som trives med deres arbejde. Denne gruppe anser vi for helt uproblematisk, og vi kan ikke se en eneste grund til, at disse kvinder ikke skal kunne udøve deres erhverv.

Tvangs-prostituerede
Vi finder – lige som alle andre – at kvindehandel er afskyelig. Men den indsats, samfundet udøver på dette område, er helt utilstrækkelig. Der bør afsættes langt flere ressourcer til et opsøgende arbejde – fra såvel politiets som de sociale myndigheders side – på at afdække forekomsten af tvangs-prostitution. Kvinderne bør have frit lejde og opholdstilladelse i mindst 2 år, hvis de ønsker at komme ud af prostitutionen. Der skal gennemføres sociale tiltag, der giver disse kvinder et reelt eksistensgrundlag. Bagmændene skal have hårdere straffe.
Hvis samfundet undlod generelt at stigmatisere alle prostituerede, kunne afdækning af den illegale prostitution også forgå i et samarbejde mellem myndigheder og kunder. Ifølge sociologiske undersøgelser udgør kunderne et bredt udsnit af den mandlige befolkning. Det store flertal af kunderne er lige så meget imod kvindehandel- og slaveri, som alle andre er det.

Narko-prostituerede
Afviklingen af narko-prostitution hænger sammen med den generelle narko-politik, der føres i samfundet. Vi tvivler stærkt på, at narko-prostitutionen kan afvikles inden for rammerne af den gældende narkopolitik, og kriminaliseringstiltag vil ikke være effektiv i forhold til narko-prostituerede.
Grundlæggende må samfundet tilbyde de narko-prostituerede attraktive alternativer. Der skal flere ressourcer til oplysning og støtte til narko-prostituerede, der vil ud af miljøet. De skal sikres et eksistensgrundlag, der kan opfattes som et alternativ til den indtjening, de opnår som prostituerede. I det omfang, afvænning ikke kan lade sig gøre, bør disse kvinder tilbydes en gratis kontrolleret anvendelse af narkotika, således at det økonomiske motiv for prostitution bortfalder. Dette vil ikke gøre dem fri af narkotika. Men de bliver fri for at prostituere sig. Og det kan i mange tilfælde være et bedre udgangspunkt for en afvænning.

Kvinder der vantrives som prostituerede
Vi er fuldstændig enige med den forskning, der dokumenterer, at en del prostituerede, der selv har valgt deres erhverv, får psykiske mén af deres arbejde, og at de derfor vantrives med deres job. Her bør der afsættes flere ressourcer til et opsøgende og støttende arbejde, således at disse kvinder kan få hjælp til at komme ud af erhvervet – og får tilbudt alternativer. Det er her vigtigt, at disse kvinder i en overgang får den nødvendige økonomisk støtte, der gør, at de kan se en vej ud af prostitution som realistisk. Da mange prostituerede i forvejen oppebærer kontanthjælp – og prostituere sig fordi, de ikke mener, de kan leve af denne hjælp – bør den økonomiske støtte i mange tilfælde ligge over kontanthjælpsniveauet, hvis den skal motivere de pågældende kvinder til at ophøre med prostitution. Samtidig må disse kvinder tilbydes uddannelses- og udviklingsmuligheder, der gør det realistisk, at de ikke vender tilbage til prostitution.

Kriminalisering løser ingen problemer
En generel kriminalisering afskaffer ikke prostitution. Kriminalisering afskaffer ikke kvindehandel eller narko-prostitution. Kriminalisering vil gøre livet vanskeligere for de prostituerede. Det vil gå hårdt ud over de kvinder, der i forvejen vantrives ved deres arbejde som prostituerede. Ved at sende prostitution under jorden vil det øge kriminaliteten i branchen.

Seksualitet, lighed – og frihed
Selvom kampen endnu ikke er afsluttet, har kvindebevægelsen heldigvis vunder betydelige sejre i kampen for ligestilling på arbejdsmarkedet og i det offentlige liv. Men intentionen om ligestilling på arbejdsmarkedet kan ikke automatisk overføres som en ligestilling på det seksuelle område, fordi der er forskelle på de to køns seksualitet og på forskellige kvinders og mænds seksualitet. Eksempelvis kan der i et parforhold være forskel mellem parterne med hensyn til hvor ofte, en seksuel forbindelse skal udleves. Hvad betyder seksuel ligestilling i den forbindelse? At der er en meget stor spredning i den seksuelle orientering, viser eksistensen af bøsser og lesbiske. Igen: Hvad menes der med seksuel ligestilling?

Generelt forbyggende foranstaltninger
Ligesom det gælder for de fleste andre erhverv, er indtjeningen en grundlæggende motivation for prostituerede. Alle, der kender til forholdene, ved, at dårlige sociale forhold igennem historien har tvunget mange kvinder til ”frivilligt” at vælge at blive prostituerede. Derfor vil en generel høj social standard i samfundet, gode beskæftigelsesmuligheder for alle, gode uddannelsesmuligheder for alle modvirke, at kvinder tvinges til ”frivilligt” at vælge at blive prostituerede.

Der er brug for forandring
Samtidig med, at vi er imod en generel kriminalisering, ønsker vi heller ikke, at den eksisterende tilstand inden for prostitutions-branchen bare bør fortsætte. Der er en gruppe prostituerede, der har et afklaret forhold til deres valg af erhverv, og som trives med deres arbejde. Ingen af dem er lykkelige på grund af deres arbejde. Men de trives med det på fuldstændig samme måde, som de fleste andre, der går på arbejde, på godt og ondt trives med deres job. Med henblik på at skabe ordnede og gennemsigtige forhold for denne gruppe vil vi foreslå:

Udøvere af denne legale prostitution bør udstyres med et næringsbrev eller en licens, idet registreringsmyndigheden dog skal have tavshedspligt, så uvedkommende ikke kan kontrollere den enkelte prostitueredes identitet. Hvilket kunne misbruges.
Ved tildelingen af licensen/certifikatet bekræfter udøveren, at det er hendes eget frie valg, at arbejde som prostitueret, og at hun selv fuldt ud disponerer over end indkomst, der herigennem kan opnås.
Udøverne skal forpligtige sig til at deltage i et regelmæssigt sundhedstjek, først og fremmest med henblik på at kunne behandle eventuelle kønssygdomme og forebygge en spredning af disse.
Det bør overvejes, at licensen udstedes for en bestemt årrække, hvorefter den skal fornys. Formålet hermed skulle være, at det i forbindelsen med fornyelsen vil være muligt for den prostituerede at gå ind i en dialog om mulighederne for at trække sig ud af erhvervet.
På grund af erhvervets atypiske karakter og særlige historie understøtter det offentlige organiseringen (men bidrager ikke nødvendigvis finansielt) af forsikringsordninger, som typisk tegnes af selvstændige erhvervsdrivende, ligesom det offentlige som udgangspunkt understøtter en brancheorganisering af udøverne af certificeret prostitution.

Som udbygning af certificeringsordningen etableres også et center for rådgivning af udøvere af certificerede prostitution. Eventuelt kan eksisterende centre indgå heri. Rådgivning vedrører sociale forhold, sundhedsforhold, juridiske forhold og i et vist omfang personlig og psykologisk hjælp.
Der skal tilknyttes en særlig social-juridisk enhed, der kan behandle forhold, hvor der indgives anmeldelse om eller opstår berettiget mistanke om, at en udøver er underlagt pres/tvang fra anden person, eller der forekommer en med alfonseri sammenlignelig økonomisk udnyttelse af udøveren.
Den prostituerede skal betale moms og skat ligesom alle andre erhvervsdrivende.
Som led i en overgangsordning, bør der etableres en Frit lejde- ordning. Der bør – f.eks. 1 år i forvejen – sættes en skæringsdato indenfor hvilken, prostituerede kan tilmelde sig skattevæsnet, uden at skulle betale skat af tidligere indkomst som prostituerede. Herefter betales moms og skat på normale vilkår. Der skal gennemføres en grundig og effektiv informationskampagne om en sådan frit lejde- ordning.
Den prostituerede, der arbejder på en klinik, er også selvstændig erhvervsdrivende, og klinikkerne skal registreres hos registreringsmyndigheden, der også skal føre tilsyn med klinikkerne og behandle klager fra prostituerede, der arbejder på klinikkerne.
Som led i målsætningen om, at ingen kvinder skal presses ud i prostitution, skal denne certificerede prostitution have sig egent stilling ift arbejdsmarkedsreguleringen, hvilket bl.a. skal indebære, at den ikke indgår i nogen form for aktivering.

Anja, prostitueret, http://www.gimel.dk

jeg er enig, selv om det er umuligt at få deferanseret myndighedsalder. For de er også for unge til, at overskue hvad det vil sige at gå i krig. Det burde gælde begge gruper, måske også kørekort.
Flemming

Jeg ville være meget enig i dit forslag – hvis det kunne gennemføres. Jeg synes også det er bedst, hvis kvinder venter til de er mindst 25 med at blive prostituerede. Man skal kende sig selv, og det er der bare mange der ikke gør som unge (jeg gjorde det i hvert fald ikke selv).

Men når det alligevel ikke kan lade sig gøre, er det fordi mange unge piger alligevel vil prøve at være prostituerede. Så vil de måske rejse til udlandet. Eller de vil lyve om deres alder. Eller de vil søge mere skumle former for prostitution. Alt sammen vil i mange tilfælde gå fint, men det forhøjer risikoen for, at det IKKE går fint.

Det er moderne at sige ting som at “kunderne skaber markedet”. Men det er ikke rigtigt. Det er lige så meget de prostituerede selv; for dem kan det nogle gange være meget vigtigt at blive prostituerede. Det er et tabu, at det er sådan – men det er det altså. Og hvis man ikke regner det med ind i lovgivningen, ender man med at lave en masse ulykker.